frivillig, medhjælper, midtjysk, trialsport

Bliv frivillig i Midtjysk Trialsport

Har du lyst til at hjælpe os med at udbrede kendskabet til Midtjysk Trialsport eller komme ud og se løbene helt tæt på, kan du blive skrevet op som frivillig i klubben. Det kræver ingen kendskab til Trial i forvejen, og er en god måde at se hvad det det går ud på før du beslutter dig for om det er noget for dig.

Opgaverne vil typisk bestå i hjælp ved løb som feks bedømmer eller klipper, praktisk hjælp til diverse opgaver, omdeling af flyers, osv. Hvis du er god med et kamera er trial også en god sport at øve sig på pga det lave tempo. Se betingelserne for frivillige fotografer her.

Alle kan blive frivillig uanset alder, og der vil som regel være gratis mad og drikke til hjælperne ved større arrangementer. Lyder det som noget for dig kan du melde dig ind i vores gruppe "Midtjysk Trial Sport" på facebook her, så kan du selv følge med i hvad der sker hvornår og hvor du vil hjælpe til.